Nordals Billard Club står stærkt ved sæsonåbningen

Nordals Billard Club står stærkt ved sæsonåbningen
Nordals Billard Club. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Nordals Billard Club har åbnet sæsonen 2026–2027 og stiller i år med hele tre hold i DDBU regi samt ét hold i Senior Samvær Turneringen. Klubben fortsætter dermed sin positive udvikling og viser, at billard står stærkt i både konkurrence- og fællesskabssammenhænge.

Tre turneringshold i DDBU

I DDBU turneringen deltager klubben med to Serie 3-hold og et tomandshold.

Holdene møder klubberne i det sønderjyske område: Sønderborg, Gråsten, Bov og Aabenraa.

Turneringskampene afvikles efter faste tider:

Serie 3 kampe: Hver torsdag kl. 19.00

Tomandsholdet: Hver mandag kl. 19.00

Senior Samvær Turneringen

Nordals Billard Club deltager også med ét hold i Senior Samvær Turneringen  – en turnering for billardspillere over 60 år, hvor fællesskab og hyggeligt samvær er en vigtig del af oplevelsen.

Senior Samvær-kampene spilles hver tirsdag kl. 9.30.

Turneringen spilles med fire spillere pr. hold, hvor hver deltager spiller to matcher. Der er tradition for en hyggelig pause midt i kampen, hvor hjemmeklubben serverer kaffe og et rundstykke.

Klubberne i Senior Samvær-turneringen er de samme som i DDBU turneringen: Sønderborg, Gråsten, Bov og Aabenraa.

Fællesskab, aktivitet og lokal opbakning

Bestyrelsen i Nordals Billard Club glæder sig over den brede deltagelse i både DDBU og SST:

”Det betyder meget for os, at vi både kan stille stærke konkurrencehold og samtidig være en aktiv del af Senior Samvær Turneringen. Det viser, at billard er en sport for alle – og at fællesskabet i klubben står stærkt”, lyder det fra klubben.

Klubben opfordrer alle interesserede til at kigge forbi og følge kampene, få en snak med spillerne eller prøve kræfter med sporten.

Besøg klubbens hjemmeside: nordalsbillardclub.dk

Læs også...  Grafik og musik i Det Røde Palæ

GÅET GLIP AF .. ?