Ni lokale strande får det Blå Flag

Pressefoto af: Sønderborg Kommune


Ole Kæhler
Ole Kæhler
24. april 2025 kl. 10:16

Læsetid: < 1 minut


Sønderborg Kommune har fået godkendt og derved tildelt Blå Flag-status på ni strande af Friluftsrådet. Blå Flag-strande sikrer, at man får gode oplevelser ved havet og kysten, fordi der er særligt fokus på miljø, sikkerhed og vandkvalitet.

De ni strande er:

Vemmingbund Badestrand

Sønderborg Strand – Den sorte Strand

Fynshav Badestrand

Købingsmark Strand

Drejby Strand – Kerneland

Alnor Strandpark

Mommark Marina

Fluepapiret ved Sønderborg Slot

Egernsund strand, Lågmaj

De Blå Flag kommer op i begyndelsen af juni, og Naturvejlederne Sønderborg er klar med viden og læring om havets biologi og sammenhænge. For i løbet af sommeren vil man – ud over at kunne bade og benytte de tilknyttede faciliteter – møde Naturvejlederne Sønderborg til 60 aktiviteter som strandsafari, dissektionsture, aftenvandringer, vild mad, fisketure, SUP-ture (Stand Up Padel) osv. Alle ture er gratis at deltage i, skriver kommunen.

Naturvejlederne har lavet en aftale med en lokale fiskekutter om ture på vandet, som koster et mindre beløb.

Blå Flag sæsonen skydes i gang lørdag den 28. juni kl. 10-13 på Rådhustorvetmed arrangementet Fisk på torvet.

Arrangementer fra Blå Flag kan findes på naturkalenderen.dk