Narko i blodet og ulovlige cigaretter i bil og hjem

Arkivfoto af: Bo Bach Jensen


Ole Kæhler
Ole Kæhler
1. maj 2025 kl. 09:57

Læsetid: < 1 minut


Onsdag omkring klokken 18 standsede politiet en bilist, som kørte på Lundenvej i Nordborg.

“Bilisten, som er en 34-årig mand fra Nordborg, blev testet positiv for amfetamin og blev derfor sigtet og anholdt”, siger Martin Hess Pedersen fra politi i Sønderborg.

I forbindelse med anholdelsen kiggede politiet efter narko i bilen.

“Vi fandt fem kartoner cigaretter, som ikke havde banderole. Det gjorde, at vi også ransagede bilistens hjem, hvor vi fandt tre gram amfetamin og yderligere 11 kartoner cigaretter, som ikke har banderole”.

Bilisten erkendte, at han havde taget amfetamin, men der blev alligevel taget en blodprøve og det er resultatet fra den, som bliver afgørende for sigtelsen for narkokørsel.