Lopperne springer på Kær

Foto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
6. maj 2025 kl. 12:06

Læsetid: < 1 minut


I dag, tirsdag, er der travlhed i Skyttehuset på Skovhuse på Kær, hvor Borgerforeningens medlemmer er i fuld gang med at gøre klar til weekendens store loppemarked. som er åbent lørdag fra 10 til 16 og søndag fra 10 til 15.

“Vi har hele loftet fyldt med lopper. Der er tøj, bøger og rigtigt meget til hjemmet”, siger Max Samsø Hansen fra Borgerforeningen til Nært & Nyt. I festsalen er der radio- og tv-forretning og der er malerier, som bare står og venter på den rette køber og eller samler og i laden finder man møbler, cykler og andre større ting.

Grillen er tændt, så der kan købes ringriderpølser med brød, øl eller vand, og for dem der er til kaffe og lagkage, kan loppemarkedshjælperne i Borgerforeningen også klare det.

Der er dækket op under sejldugen på flisebelægningen foran Kulturhuset – Skyttehuset – ud mod vejen.