Kvinde anholdt for spritkørsel

Politiet fik fat i en spritbilist. Foto af: Bo Bach Jensen


Ole Kæhler
Ole Kæhler
5. marts 2025 kl. 10:08

Læsetid: < 1 minut


Natten til onsdag – omkring klokken 01 – blev en 21-årig kvinde fra Sønderborg standset af politiet, da hun kom kørende i bil ved Avnbøl.

“Kvinden blæste i alkoholmeter og promillen var over det tilladte, så hun blev sigtet og anholdt”, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal.

Resultatet fra en blodprøve bliver afgørende for sagens udfald.