KunstVærket viser mange af værkstederne frem

Karen Willesen svinger penslen. Foto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
17. april 2025 kl. 15:40

Læsetid: < 1 minut


I påskedagene er der åbent for alle i KunstVærket på Palævej i Augustenborg, hvor en lang række kunstnere har deres værksteder – og her kan man både se færdige værker og dem, som der arbejdes på.

I et af lokalerne har Lene Esthave travlt med at arbejde med keramik. Mange kender hende som fotograf, men hun laver også virkelig flot keramik, som det bestemt er værd at se nærmere på.

Karen Willesen har også plads i KunstVærket og hun fortæller, hun er glad for at være der:

“Jeg har mit eget lokale og alligevel har jeg glæde af fællesskabet, som er på stedet”, siger Karen Willesen til Nært & Nyt.

Hvis man er til meget forskellig kunst – og også gerne vil se kunstnerne arbejde, så er det Værket, man skal besøge.