Det Konservative Folkepartis vælgerforening har nu sat det første hold til KV25. De har syv stærke kandidater, der vil arbejde for det gode liv i Sønderborg Kommune – fra Blans over Nordborg til Kegnæs.
Vi vil arbejde for en tidssvarende og stærkere folkeskole med musik og kreative fag, vi skal være langt mere for langt flere, som dermed kan bestå 9. klasse og starte på en ungdomsuddannelse, videre uddannelse, så de kan forsørge sig selv, skriver vælgerforeningen.
Vi vil prioritere en mere værdig ældrepleje, reducere bureaukratiet og have tillid til vores professionelle omsorgsmedarbejdere. Vi vil også arbejde for det helt frie valg med et friplejehjem.
Vi vil sætte os i spidsen for opdaterede beredskabsplaner og støtte de frivillige brandværn. Flere private og statslige arbejdspladser er en nødvendighed, det kommer vi til at arbejde for.
Kultur og foreningsliv er en vigtig del af vores liv, vi bakker de mange fantastiske frivillige op og vil gerne at kommunen støtter op her.
Vores strategi omkring bosætningspolitikken er flere og andre videregående uddannelser, så vi kan sige MUT i stej for å SMUT.
Jesper Højmark Esbensen, Sønderborg, civilingeniør, it-konsulent, og spidskandidat
Chalotte Prösch, Sønderborg, cand.merc. & cand.mag. – arbejder som tolk
Ken Julius, Sønderborg, vagtmand
Betina Thomsen, Sønderborg, kontoransat
Michael Petersen, Vester Sottrup, sælger
Kaja Julius, Vester Sottrup, klinikassistent
Carsten Svanberg, Sønderborg, professionel musiker og dirigent
Vælgerforeningen håber at kunne udvide holdet frem mod KV25.