Cand. soc i socialt arbejde, Karin B. Nissen, har skrevet bogen, ‘Systemstress – når mødet med systemet stresser dig’, var tirsdag aften på besøg i foreningen Bedre Psykiatri, hvor hun fortalte om de problematikker, som er beskrevet i bogen.
“Jeg har selv været ramt af såkaldt systemstress i mødet med det system, som er sat i verden for at hjælpe, men det hjælpende velfærdsstat er blevet en kontrollerende velfærdsstat, hvor sagsbehandlere oplever, at de ikke kan gøre det, som hjælper borgeren – rammerne er ikke til det”, sagde Karin B. Nissen til de 25 foreningsmedlemmer, der sad med ved bordet i Frivillighedens Hus.
Systemstress viser sig på forskellige måder:
“Nogle har angst for deres e-boks, de får hjertebanken, svedige hænder, åndenød – og nogle må have hjælp fra andre for at tjekke, hvad der er tikket ind”, sagde Karin B. Nissen.
“Det er et paradoks, at måden, som systemet kommunikerer på, belaster borgere og det er det også, når borgere ikke føler, de bliver mødt med forståelse, og hverken får hjælp eller støtte fra sagsbehandlere eller andre. Det giver den handicappede eller den pårørende en følelse af ikke at have ret til at få hjælp og det er et problem i et retssamfund”.
“Det er også et problem, når møder aflyses eller flyttes med kort varsel – eller når der er ny sagsbehandler igen og igen og man ikke orienteres om det inden næste møde”, sagde Karin B. Nissen.
Det er selvfølgelig også frustrerende, når kommunen ikke følger lovgivningen eller man er uenig i afgørelsen. Og det er det også, når sagsbehandlerens notater viser et andet billede af et møde end det, som borgeren selv har.
Skræmmende tal fra undersøgelse
“En undersøgelse der dækker årene fra 2015 til 2025 viser først af alt, at der ikke er sket forbedringer i kontakten til det offentlige de seneste 10 år og den viser, der stadig er 73 procent, som finder samarbejdet vanskeligt, 87 procent oplever, at sagsbehandleren hverken rådgiver eller forsøger at hjælpe og 84 procent oplever, at de selv skal klare for mange opgaver i forbindelse med deres sag – og så viser undersøgelsen, at for 88 procent ændrer tilknytningen til arbejdsmarkedet sig”.
Karin B. Nissen sagde, at velfærdsstaten har gjort borgere til kunder i en butik.
“Hvis du er sulten går du ind i en butik, som sælger madvarer. Fryser du, så finder du en tøjbutik. Altså analyserer du dig frem til, hvad du har brug for – og når du finder den rigtige afdeling i kommunen, så starter forhandlingerne med sagsbehandleren, som er ansat til at forvalte de knappe ressourcer. Når kommunerne siger, at de finder den mindst indgribende løsning, så betyder det den billigst mulige”.
Det er ikke alene syge borgere og deres pårørende, som rammes af det kommunale system – det sker også for sagsbehandlere, som kan blive stressede og forråede.
“Sagsbehandlere, som ikke kan tale med andre om, at de nogle gange gør for lidt, de rammes af ubehag og det kan give stress og udbrændthed, når de ikke føler, de slår til. Nogle af de ellers dygtige medarbejdere bliver kyniske – og så er der alle dem, der forlader jobbet”.
Læg mærke til ordene
“Når der står i en jobannonce, at man skal være ‘psykisk robust’, så skyldes det, at arbejdspladsen ikke er det. Det gør, at hvis du får det dårligt i jobbet, så får du at vide, at du skulle være psykisk robust”.
“Knaphedens psykologi gør, at sagsbehandlere skal være hurtige til at vurdere, skabe overblik, planlægge og løse problemer”, fortalte Karin B. Nissen. Det er et lederansvar, at der er et fagligt råderum, ressourcer, tid til restitution og der skal være anerkendelse”. Hun mener, at rammerne skal være sådan, at både sagsbehandlere og borgere kan være i dem.
Ankestyrelsen
Hvert år behandler Ankestyrelsen flere end 50.000 sager, hvor borgere har klaget over afgørelser eller sagsbehandlingen.
“Det har aldrig været meningen, at der skulle komme så mange sager og KL reagerede også, så der nu er flere sager, der bliver set fra forvaltningernes perspektiv. Det har gjort, at flere og flere efterlyser, at der bliver oprettet en forvaltningsdomstol”.
