KGGO inviterer til fællesspisning og livredning

Knud-Gert Diedrichsen. Pressefoto


Ole Kæhler
Ole Kæhler
14. marts 2025 kl. 11:36

Læsetid: < 1 minut


KGGO inviterer til fællesspisning den 3. april klokken 17 og middagen bliver efterfulgt af et vigtigt og livreddende arrangement, hvor man kan lære at bruge en hjertestarter og få den nødvendige tryghed til at handle i en nødsituation.

Stedet er Ahlmannsparken i Gråsten og der serveres forloren hare med kartofler, sovs og grøntsager.

”Knud-Gert Diedrichsen, en erfaren instruktør med mange års ekspertise og han vil give en grundig introduktion til, hvordan en hjertestarter fungerer. Deltagerne vil få mulighed for at stille spørgsmål og få praktisk vejledning”, siger KGGO-formand Svend Schütt til Nært og Nyt.

Tilmelding:

Det er nødvendigt at tilmelde sig arrangementet ved at købe en billet i Ahlmannsparkens Cafeteria inden for åbningstiden.

Sidste frist for billetkøb er tirsdag den 1. april. Prisen er 80 kroner.

“Vi håber at se mange deltagere, der ønsker at lære at redde liv med hjertestarter”, siger Svend Schütt.

“Det er vigtigt, at vi alle er forberedte på at handle i en nødsituation, og det her arrangement giver en unik mulighed for at få den nødvendige viden og tryghed”.