KGGO inviterer til både fællesspisning og et dybt personligt foredrag i BHJ Salen, Ahlmannsparken og det er på torsdag der fra klokken 17 er fællesspisning, hvor der serveres gullasch med kartoffelmos og grøntsager til en pris af kun 80 kr. Det er en oplagt mulighed for at nyde et godt måltid i hyggeligt samvær med andre fra lokalområdet.
Efter middagen vil Jonas dele sin stærke og bevægende historie. Den 29. september 2018 ændrede hans liv sig markant, da han var involveret i en scooterulykke. Ulykken resulterede i en hjerneskade og permanent brug af kørestol. I sit foredrag vil Jonas fortælle åbent og ærligt om sit liv før, under og efter ulykken, og hvordan en enkelt dum beslutning kan vende ens tilværelse 180 grader.
“Jeg ønsker at dele min historie for at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af uansvarlig adfærd i trafikken og for at vise, at der er håb og livsglæde, selv efter en livsændrende ulykke”, siger Jonas i en pressemeddelelse.
Tilmelding: Nødvendig – køb billet i Ahlmannsparkens Cafeteria i åbningstiden eller ring på 26354944. Billetsalget slutter tirsdag den 4. marts.