På Dybbøldagen, den lokale nationaldag, var der en hel Jydske Landsoldater og også historiske, preussiske soldater på Historiecenter Dybbøl Banke, hvor de var med til at kaste ekstra glans over 1864-fortællingen.
“Der blev også skudt med kanon og i 1864 skulle man først rense kanonløbet for krudtrester, inden der blev lagt nyt krudt og en kanonkugle i – og når det var gjort, skulle der sættes en fænghætte. Når alt det var gjort, så kunne fænghætten tændes og så skulle der gerne lyde et brag”, fortalte lederen af historiecentret, Bjørn Østergaard, til Nært & Nyt.
Og i historiecentret, hvor gæsterne hjalp til med at tælle ned, gav kanonen et brag – og så var det op til hver enkelt gæst at forestille sig, hvordan det ville være at stå ude på den anden side af skansen i 1864.
Hele påsken åbner Historiecenter Dybbøl Banke dørene til oplevelser for både børn og voksne, når der sættes fokus på den menige soldats skæbne og krigens menneskelige omkostninger.
Historiecentret har sørget for et spændende program, så der er god grund til at lægge vejen forbi, hvis du søger oplevelser i påsken for børn og voksne.
10:40: Soldatens våben
11:00: Skanserne på Dybbøl
11:00: For Foreign Guests
11:30: Kanonfortælling
12:30: Det kloge kvarter
13:10: Børnefortælling
13:50: Skanserne på Dybbøl
13:50: For Foreign Guests
14:30: Kanonfortælling
15:00: Historiens øjenvidne
15:30: Soldatens våben
16:10: Skanserne på Dybbøl