Jeppe Nedergaards kunst er på væggene i Augustenborg_Project

Jepper Nedergaards maleri. Foto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
17. april 2025 kl. 16:08

Læsetid: 2 minutter


Hos Augustenborg_Project er det blandt andre lokale Jeppe Nedergaards værker, der er på væggene og på stedet lever Hertugens moderne tænkning videre hos gennem udstillinger og den lokale smagsoplevelse hos Augustenborg Garden & Bistro med international inspiration, samt besøg fra kunst- og skulpturudstillinger, der genfortæller historien på moderne og nytænkende måde.

Vejen ind til kunsten går gennem cafeen, hvor man enten kan starte eller slutte turen rundt med lidt lækkert at spise eller måske blot et glas vin eller en kop kaffe.

For Jeppe Nedergaard er kunst ikke en hobby, men nærmest en trang. Et sted, han kan føle sig fri.

”Jeg vil faktisk gå så langt, at jeg vil sige, det et kald. Da jeg var yngre lavede jeg rap-musik, og det var i studiet, jeg følte mig fri. Sådan har jeg det nu, når jeg går til et hvidt lærred og begynder at male”, fortæller han.

Han startede på malerkurset på Sønderjyllands Kunstskole i Sønderborg i 2017 med en forventning om, at det var en disciplin, han ville blive dygtig til. Han havde siden barndommen tegnet meget og i sin ungdom malet graffiti, så udtryk gennem kunst var naturligt for ham.

Jeppe Nedergaard lever i dag af sin kunst. Langt størstedelen af hans værker bliver solgt i Galleri Maxux101 til priser mellem 13.000 og 40.000 kroner.