Indbrudstyve stjal møbler – politiet søger vidner

Arkivfoto af: Bo Bach Jensen


Ole Kæhler
Ole Kæhler
31. marts 2025 kl. 09:48

Læsetid: < 1 minut


I løbet af weekenden var der indbrud i en villa i Joachimparken i Sønderborg.

“Der blev blandt andet stjålet en sofa og spisebordsstole”, siger Martin Hess Pedersen fra det lokale politi og han fortsætter:

“Vi har sikret flere tekniske spor fra stedet og de skal undersøges for mulig dna”.

“Fordi der er tale om ret store ting, så må indbrudstyvene have haft en større bil og derfor er det ikke utænkeligt, der er nogen, som har set dem – og vi vil rigtigt gerne høre fra eventuelle vidner”, siger han.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.