Peter Martensen har forladt arbejdsmarkedet og det gav tid til at blive bestyrelsesformand for Husflidsforeninger, der har lokaler i kælderen på Reimers-Skolen.
“Jeg synes, det er en interessant forening, som holder nogle af de ældre håndværkertraditioner i live. Det er også en forening, som hidtil har været drevet af to personer, som havde al viden og erfaringer på rygraden”, siger Peter Martensen til Nært & Nyt.
“Nu er der en rigtig bestyrelse og i foreningen er der omkring 60 medlemmer, som bruger værkstederne – og det er især drejemaskinerne, der er i brug. Vi har også nogle, der binder bøger ind, nogle der væver og andre der bygger sig en violin”, siger formanden, som er valgt for tre år.
Husflidsforeningen er i lokalerne stort set alle ugens hverdage – og går du og overvejer at tage fat på et af de gamle håndværk, så er du velkommen til at kigge indenfor.
“Vi har det rigtigt godt sammen og for mig er det fællesskabet – og ikke hvad vi laver – der er det vigtige”, siger Peter Martensen.
Det er ikke længe siden, Sundhedsudvalget var på besøg – det kan du læse om her.