På mandag fortæller historiker og kulturformidler Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir om Tove Jansson – kvinden og tiden bag et af Nordens mest elskede litterære universer.
Det gør hun på biblioteket i Hørup fra klokken 16:30 og en time frem.
Mens krigen rasede omkring hende, begyndte Tove Jansson at forestille sig et sted, hvor der var plads til både de ængstelige, de ensomme, de eventyrlystne og dem, der ikke helt passede ind.
Det sted blev Mumidalen, skriver biblioteket.
Tove Jansson begyndte arbejdet med sin første mumifortælling under 2. verdenskrig. Finland var præget af krig og utryghed, hendes egen familie var splittet af politiske uenigheder, og hendes bror befandt sig ved fronten.
Samtidig brugte hun som tegner sin kunst til at kommentere tidens begivenheder og blandt andet nazismen og krigen.
Katastrofen findes også i Mumidalen
Den første mumibog udkom i 1945. Her leder Mumitrolden og Mumimor efter den forsvundne Mumifar og efter et sted, hvor familien kan være i sikkerhed.
Også i de senere fortællinger lurer katastroferne: oversvømmelser, kometer, ensomhed, flugt og frygten for at miste.
Alligevel er Mumidalen ikke et mørkt sted.
Tværtimod blev Janssons svar på utrygheden et univers præget af venskab, kunst, frihed og en nærmest stædig insisteren på, at der skal være plads til forskellige måder at leve på.
Det er måske netop derfor, fortællingerne stadig taler til både børn og voksne.
Kvinden bag Mumitroldene
Ved foredraget Tove Jansson – I skyggen af krig ser cand.mag. i historie og kulturformidler Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir nærmere på både kunstneren, forfatteren og mennesket bag Mumidalen.
For Tove Jansson var langt mere end Mumitrolde. Hun var billedkunstner, illustrator, satiriker og forfatter til litteratur for voksne. Hun levede samtidig et liv, der på flere måder udfordrede tidens normer, og hendes mangeårige forhold til kunstneren Tuulikki Pietilä fik stor betydning for både hendes liv og kunst.
“Det fascinerende ved Tove Jansson er, at Mumidalen bliver endnu mere interessant, når man kender den tid, den voksede ud af. Under fortællingernes varme og humor ligger også en frygt ikke at høre til og for at miste det trygge. Men Jansons svar på utrygheden er ikke håbløshed. Hun søger mod fællesskab, frihed og plads til forskellighed. Det gør hendes fortællinger stadig vedkommende i dag,” siger bibliotekar Maria Berg Rasmussen fra biblioteket i Sønderborg.
Foredraget kommer også omkring de finske skærgårdssomre, voksenforfatterskabet og den frihedstrang, der løber gennem Janssons værk.



