Fremtidens handel i Sønderborg, Gråsten og Nordborg

Fremtidens handel i Sønderborg, Gråsten og Nordborg
Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Erfaringer fra Middelfart og Viborg gav inspiration, da de tre handelsstandsforeninger og Kultur, Handel og Turismeudvalget mødtes for at tale om fremtidens handel i Sønderborg Kommune.

Hele udvalget og bestyrelserne fra Sønderborg, Gråsten og Nordborg deltog i inspirationsmødet onsdag den 11. november. Citychef Anders Baagland fra Brobygning Middelfart og Helle Sørensen, direktør for ’Vi er Viborg’, fortalte om deres erfaringer med at udvikle og organisere handlen lokalt.

Vilkårene for at drive butik ændrer sig mange steder i landet. På mødet var der også anledning til at se på den udvikling, der allerede er i gang i de tre handelsbyer.

Noget af det bedste ved aftenen var at mærke, hvor meget folk fra Sønderborg, Gråsten og Nordborg vil deres by. Når vi andre tager ind til byen og oplever, at der er liv, ligger der mange timers arbejde bag. De mennesker, der lægger de timer, fortjener et stort rygklap”, siger næstformand Jesper Kock fra Kultur, Handel og Turismeudvalget i en pressemeddelelse.

Samtalen kom også ind på, hvor foreningerne og kommunen kan hjælpe hinanden på tværs af byerne, og hvordan de kan bygge videre på det arbejde, der allerede foregår i hver af byerne.

Læs også...  Rygestopforløb: 12 ud af 38 unge kvittede tobakken

GÅET GLIP AF .. ?