Arbejdet med at bringe hertugbyen Augustenborg tilbage til fortidens storhed og fyrstelige udtryk er gået i gang. En stor byfornyelsespulje finansieret af Realdania, A.P. Møller Fonden, Sønderborg Kommune samt Slots- og Kulturstyrelsen sikrer, at de private husejere i bymidten kan gå i gang med at renovere de privatejede huse. Imens har kommunen travlt med planerne for pladser, alleer, offentligt ejede bygninger og arealer. Også Realdania By og Byg spiller en stor og vigtig rolle i Augustenborg og har bl.a. købt både Drengeskolen og Den gamle Brandstation, som nu renoveres.

I takt med at de store ambitioner for byen rulles ud, og renoveringsarbejdet skrider frem, begynder fortidens skjulte skatte og spændende historier at dukke op under asfalten. Det skete, da de første spader omkring Drengeskolen for kort tid siden blev sat i jorden. Her stødte anlægsarbejderne nemlig på noget af et særsyn: En 8,5 meter dyb bybrønd, perfekt bevaret og muret op af smukke, karakteristiske Flensborg-sten fra hertugernes storhedstid.

“Det er lidt af en sjældenhed, der er dukket op, for der findes kun få velbevarede bybrønde af denne kaliber. Lang de fleste er gennem århundrederne nemlig blevet fyldt med sand og grus og er blevet nedlagt. Derfor ved vi faktisk ikke særlig meget om brøndene. Vi troede, at det også var den skæbne, der var overgået en eventuel bybrønd i Augustenborg. Vi havde formodninger om, at der havde været en, fordi byens historiske ildsjæle flere gange har nævnt en brønd i midtbyen, men vi havde ingen idé om, at brønden ville være intakt og så velbevaret, fortæller historiker og kunsthistoriker Jens Møller Nielsen fra Sønderborg Kommunes Augustenborg-team.

Lå gemt og glemt under fortovet

Brønden er blevet opdaget, fordi Drengeskolen er ved at blive adskilt fra de bygninger, den i løbet af mange årtier er vokset sammen med. Skolen, der ligger på Storegade midt i Augustenborgs gamle bykerne, har indgået i det kompleks, der har rummet rådhuset i den tidligere Augustenborg Kommune. Her blev den brugt som byrådssal og teknisk forvaltning. I fremtiden skal den smukke og fredede bygning stå selv. Derfor løsrives den nu, og det er i denne proces, at den hertugelige brønd atter får lov til at se dagens lys.

Da varmeforsyningen skulle afbrydes, blev en række fortovsfliser foran bygningen taget op, og under bare 20 cm stabilgrus lå den flere hundrede år gamle brønd. Den var blevet gemt under et improviseret brøndlåg af to fortovsfliser, formegentlig i slutningen 1960’erne eller 1970’erne, hvor byområder overalt i Danmark fik vokseværk, og nye kloakker og andre forsyningsledninger blev lagt i jorden med stor hast.

“Vi tror, at den oprindelige brønd er anlagt før Drengeskolen, der er fra 1780. Eleverne var sønner af hertugernes mange vigtige embedsfolk, der fik hoffet og det hertugelige samfund til at fungere.  At brønden er muret op i Flensborgsten hjælper os med at tidsfæste den til samme periode. Flensborgsten er lokale teglsten fra de mange teglværker omkring Flensborg Fjord. De er kendetegnet ved at være gule samt lidt længere og smallere end periodens andre mursten. Flensborgsten indgår i mange kendte danske bygningsværker som f.eks. Nyboder i København, men også i dansk kolonial arkitektur på de Dansk-Vestindiske øer. Stenene blev nemlig brugt som ballast i den store handelsflåde, der sejlede mellem de fjerne øer og Danmark. Med sig hjem havde de sukker og rom, for i samme periode boomede områdets romproduktionen, der var den største i Nordeuropa”, siger Jens Møller Nielsen i en pressemeddelelse.

En magtdemonstration

Den historiske bybrønd har været en livsnerve i datidens hertugeligt Augustenborg og har fungeret som både skolens og dele af byens vandforsyning.

“Sådan en type brønd har været noget særligt urbant. Den har haft en velfærdsfunktion, der har signaleret, at det ikke var hvilken som helst by, man var kommet til. For her boede hertugerne, der på alle måder benyttede Augustenborg til at demonstrere deres magt, status og moderne tankegang”, siger Jens Møller Nielsen.

Forventer flere fund

Selvom den over 250 år gamle brønd kun lige er dukket op til overfladen, har Museum Sønderjylland allerede registreret den som fortidsminde, altså et levn fra fortiden, der er værd at beskytte og værne om. Brønden er også blevet tjekket sikkerhedsmæssigt, og bare det faktum, at den ikke er styrtet sammen efter flere århundreder klos op og ned ad den befærdede og trafikerede Storegade i Augustenborg, vidner om den bygningstekniske kvalitet.

Netop nu arbejder Sønderborg Kommune på at finde en løsning, der synliggør brønden, så den kan opleves som en del af fortællingen om hertugbyens historie som magtcentrum i grænselandet. Indtil da er brønden atter blevet tildækket af et midlertidigt brøndlåg.

“I de næste mange år vil Augustenborg blive præget af den omfattende renovering, og ligesom bybrønden vil meget mere dukke op til overfalden. For Augustenborg var et bysamfund midt i de europæiske magtkampe og er arnestedet for det, der i dag er Sønderjylland. Så det bliver utrolig spændende at se, hvad der mere dukker op af interessante fund, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan Hertugbyen blev bygget og udviklede sig”, siger Jens Møller Nielsen.

Fakta om Hertugernes Augustenborg