Forsøgte at få ældre mands hævekort

Arkivfoto af: Bo Bach Jensen


Ole Kæhler
Ole Kæhler
7. maj 2025 kl. 10:20

Læsetid: < 1 minut


Tirsdag var der et forsøg på et kontaktbedrageri i Nybøl, hvor en ældre borger blev ringet op af en person, der sagde, han var fra banken – og at den ældres hævekort var spærret.

Det fortæller politikommissær Chris Thorning Vesterdal.

“Manden i telefonen sagde, at banken ville sende en ud og hente kortet og klokken 15:40 ringede det på døren hos den ældre, som afviste ham”, siger Chris Thorning Vesterdal.

Manden der ringede på beskrives som dansk, 20 til 25 år, 180 centimer høj og med kort mørkt hår. Han var iført mørkt tøj og med sig havde han en mappe.

Politiet hører gerne fra personer, som har oplysninger til sagen – og politiets nummer er 1-1-4.