I morgen, lørdag, kl. 10.00-13.00 inviterer SDU til en spændende formiddag i videnskabens tegn. Arrangementet er en del af Forskningens Døgnog byder på et væld af sjove og lærerige oplevelser for både børn, unge og voksne – alt sammen i universitetets i Alsion.
Programmet rummer noget for enhver nysgerrig sjæl.
Build the Change – LEGO-workshop
Kl. 10.00-13.00
Byg kreative og bæredygtige løsninger på verdens store udfordringer med LEGO. Workshoppen er ideel for børn fra 6 år og opefter, og foregår i samarbejde med Universitetsbiblioteket.
Bæredygtig 3D-print – kræver tilmelding!
Kl. 10.00-13.00
Lær at 3D-printe med omtanke for miljøet og bliv klogere på, hvordan teknologi og genbrug går hånd i hånd. Workshoppen kombinerer teori og praksis – og kræver tilmelding pga. begrænsede pladser. Medbring egen pc. Tilmeld dig her på linket.
Organiske solceller – Fremtidens energikilde
Kl. 11.30-13.00
Oplev hvordan solceller kan integreres overalt – fra vægge og drivhuse til vinduer. Få et indblik i en teknologi, der kan gøre grøn energi både mere tilgængelig og bæredygtig.
Smag på fremtiden – Vertikale landbrug
Kl. 10.30-13.00
Hvordan smager grøntsager dyrket i høje lag i stedet for på marken? Smag og sammenlign afgrøder fra vertikalt og traditionelt landbrug – og deltag i samtalen om fremtidens fødevarer.
PresentStation – tal i spotlight
Kl. 10.00-13.00
Prøv kræfter med at tale foran et – videooptaget – publikum i vores nye præsentationsboks. Du får personlig feedback på både stemme og kropssprog – en sjov oplevelse for alle, der vil blive bedre til at præsentere.
Mød vores virtuelle receptionist
Kl. 10.00-13.00
Hold øje med telepresence-robotten i forhallen – den hjælper dig med at finde vej til de forskellige workshops og fortæller mere om sin rolle i fjernundervisning.
Alle aktiviteter foregår på Alsion og er åbne for alle fra 6 år og op. Kun én aktivitet kræver tilmelding.
Læs mere om arrangementet og hele programmet her på SDUs hjemmeside.