folkBaltica fejrer 20 års jubilæum

Pressefoto


Ole Kæhler
Ole Kæhler
8. maj 2025 kl. 12:26

Læsetid: < 1 minut


Den 17. maj har folkBaltica åbningskoncert i Alsions koncertsal – og i dagene efter den er der en række koncerter i Nieblum, Husum, på Rømø, i Augustenborg, Nørreskoven og i Aabenraa.

“Åbningskoncerten bliver spillet af Folk Baltica-ensemblet – men når vi ser på alle koncerterne, så er der tæt på 200 musikere”, siger Harald Haugaard, som er leder af folkBaltica.

folkBaltica har kontor i Flensborg.

“Der møder jeg ind en gang om ugen, men i den her tid noget mere, så jeg er flittig bruger af Alslinjen”, siger Harald Haugaard til Nært & Nyt og fortæller, han bor i Svanninge Bakker udenfor Faaborg.

folkBaltica-festivalen har 20 års jubilæum og byder på en imponerende række med velkendte kunstnere, som gennem årene i høj grad har præget festivalens udvikling og bidraget med musikalske højdepunkter.

På søndag er folkBaltica-ensemblet i Alsions koncertsal, hvor der skal øves, så det bliver en både forrygende og festlig åbningskoncert.

Hvis du har lyst til at opleve folkBaltica så kan du læse mere, se programmet og også finde billetter her på folkBalticas hjemmeside.