Enhver er velkommen i værkstederne i Sønderborghus

Sønderborghus byder også på tufting. Foto


Ole Kæhler
Ole Kæhler
10. marts 2025 kl. 14:44

Læsetid: < 1 minut


Sønderborghus byder på meget mere end en masse koncerter. Hvis man gerne vil møde andre mennesker, så er Sønderborborghus lige stedet, hvor det er muligt. Der er masser af aktiviteter – udover koncerter – som man kan samles om.

“Vi har flere værksteder med blandt andet keramik, atalier, hvor man kan tegne og male. Der er et værksted for dem, der gerne vil sy, vi har tufting og der er læderværksted og man kan også lave tryk”, siger medarbejder Maria Frost Andresen til Nært & Nyt Sønderborg.

Alle nye brugere i værkstederne skal deltage i en pop-up-introduktion for at få en basisviden om brug af værkstedet, redskaber og materialer.

“Der er flere og flere, som bruger vores værksteder og nyder godt af de fællesskaber, som det giver – og der er plads til endnu flere”, siger Maria Frost Andresen.

Her kan du læse mere om Sønderborghus’ værksteder.