De to første foredrag om den nye bog, Byens Havn – Søfolk, købmænd, fiskere og godtfolk på Sønderborg Havn’, blev hurtigt udsolgt.
Derfor har LOF Syd arrangeret endnu et foredrag mandag den 9. november kl. 19.00 på Sønderborg Kaserne.
Forfatteren Henrik Ingemann fortæller om Sønderborg Havn, der er byens livsnerve og som gennem tiderne har afspejlet historien og samfundets udvikling, skriver LOF Syd.
Henrik Ingemanns foredrag er en kavalkade over havnens historie og han fortæller bla. om Sønderborg Skipperlaug, søfartsskolerne, broerne, skibsværfterne, Marinestationen, Solofabrikken, lodserne, jernbanerne, spritbådene, fiskerne, Verdens Ende og meget mere.
Foredraget den 9. november om Sønderborg Havn bliver et sidste i denne omgang. Der er fortsat ledige pladser og dem finder du på LOF Syds hjemmeside.



