Den nye elfærge, Nerthus, kommer først til sejle mellem Fynshav og Bøjden, når der er en elfærge klar til Molslinjens Samsø-rute.
Alslinjen forstækes i maj med Øresundsfærgen Mercandia IV, som sammen med Frigg, skal sikre timedrift mellem Als og Fyn frem til september, hvorefter Frigg selv dækker ruten indtil oktober, hvor elfærgen bliver sat ind til at sejle fra Fynshav til Bøjden.
”Samsø er en destination, hvor passagertallet stiger meget hen over sommeren, så vi har brug for at kunne indsætte en færge med mere kapacitet. Derfor vælger vi at tage Alslinjens færge og sætte ind på Samsø”, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus, til Maritime Danmark.
Omrokeringen skyldes, at Molslinjens to nye elfærger til Alslinjen og til Samsølinjen er forsinkede fra Cemre Shipyard i Tyrkiet. Alslinjens færge, Nerthus, er den færge der bliver først færdig, men den skal altså starte med at sejle på Samsølinjen.