Det Frivillige Brandværn i Egernsund er hele 145 år gammelt og det blev markeret i dag, lørdag, hvor der var åben brandstation. Der kom pænt med gæster, som fik sig nogle snakke med de frivillige og så kunne børn give high five og knus til brandmændenes maskot, brandmand Bjørn.
”Og så vil vi jo også gerne vise de køretøjer, som vi fik sidste år”, siger brandmand Johnny Asmussen til Nært & Nyt.
Der er 11 frivillige brandmænd i Egernsund.
”Så det er ikke en hemmelighed, vi har brug for et par stykker mere”, siger brandmanden.
Brandstationen havde besøg af droneoperatøren og også af indsatsleder Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg.
Måske kan du også bliver frivillig brandmand og få den rigtige brandmandsuddannelse, så du bliver en af heltene, der kommer, når der er brand eller andre hændelser, hvor der er brug for hjælp.
Læs mere på Blivbrandmand.nu