Der skal være mere liv i den øvre del af Perlegade

Der skal være mere liv i den øvre del af Perlegade
Flytningen af føtex gjorde den øvre del af Perlegade stille. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

På Bryggertorvet og Rønhaveplads er der de senere år er kommet nye aktiviteter og lokale initiativer. Det har blandt andet ført til en udviklings- og handleplan fra en lokal arbejdsgruppe.

Siden 2010erne har ændrede handels- og forbrugsmønstre påvirket den nordlige del af bymidten, herunder Øvre Perlegade og Rønhaveplads. Udviklingen skyldes blandt andet øget nethandel og ændrede kundestrømme i Sønderborg by. Flere analyser og strategier for Sønderborg Bymidte har derfor peget på behovet for at styrke området gennem flere aktiviteter, oplevelser, opholdsmuligheder og en tættere kobling mellem handel, kultur og byliv.

Forvaltningen foreslår, der holdes workshop med blandt andet Vores Sønderborg, den lokale arbejdsgruppe, Deutsches Museum Nordschleswig, øvrige erhvervsdrivende i området samt beboere, hvis ejendomme grænser op til projektområdet. Her samles lokale perspektiver, ønsker og ideer til områdets udvikling, herunder forslag til aktiviteter, ophold og events.

I dag, tirsdag, blev politikerne i udvalget for Byudvikling, Landdistrikter og Infrastruktur præsenteret for forvaltningens forslag og der blev nikket.

”Nu sætter vi en hurtigt arbejdende proces i gang med at lave et forslag til helhedsplan, og jeg håber at vi får en rigtig god dialog med alle relevante parter i området.Det bliver sikkert svært at imødekomme alle ønsker, men jeg håber at vi at vi får lavet et byrum og nogle aktiviteter der understøtter den positive udvikling i området”, siger Venstres udvalgsmedlem Tage Petersen, til Nært & Nyt.

Det forventes, at der er en helhedsplan for området klar i andet kvartal af det kommende år.

Læs også...  Bedragerigruppen: Der er udbetalt 15,8 millioner for meget

GÅET GLIP AF .. ?