Morten Skovmand Fogh, chef for Kultur, Idræt og Fritid i Sønderborg Kommune, er desværre gået bort efter to måneders hårdt forløb med uhelbredelig kræft. Morten Skovmand Fogh døde fredag aften med sin familie omkring sig.
Morten Skovmand Fogh var en meget omsorgsfuld person med et stort professionelt netværk og mange nære relationer, og han efterlader et stort tomrum som en vellidt chef for afdelingen Kultur, Idræt og Fritid, skriver Sønderborg Kommune.
Morten Skovmand Fogh har været ansat som kultur, idræts og fritidschef siden den 1. november 2020.
Da Morten Skovmand Fogh havde arbejdsplads på Rådhuset, vil flaget på rådhuset i dag være på halv.
Æret være hans minde.