Søndag eftermiddag havde Brecklings Bogcafé rykket tæt på 40 gæster indenfor i Vigga Artroom på Perlegade, så de kunne høre Nina von Staffeldt og Stine Duus Pedersen fortælle om deres krimier. Nina von Staffeldt lader handlingen i sine bøger foregå i Grønland, mens Stine Duus Pedersen holder sig til Sønderborg – med enkelte smutture til Flensborg.

“Jeg er fra Sydals og det er det sted, jeg tænker på, når jeg siger ‘hjemme’, selvom jeg bor i Ulkebøl – og så er jeg drevet af en stor retfærdighedssans og jeg har det med at tage fat i tingene, når de ikke er, som de bør være”, sagde den lokale forfatter.

“Det er også retfærdighedssansen, der driver mig og jeg er kommet i Grønland siden 1997 – har boet og arbejdet der. Desuden har jeg grønlandske aner og vil arbejde for at komme uvidenheden om Grønland og grønlænderne til livs. Og så vil jeg lige tilføje, at jeg ikke er krimiforfatter, men jeg skriver krimier”, sagde Nina von Staffeldt. Ved at fortælle,. hun ikke er krimiforfatter, så er det for at sige, at læserne bliver klogere på nogle ting, når de går på opdagelse i hendes bøger.

“Det har jeg det godt med og man kan side, jeg skriver bøger, som jeg selv har lyst til at læse”.

“Du har skrevet fire bøger, hvor handlingen foregår i Grønland. De er udgivet på et grønlandsk forlag og du får gode anmeldelser. Alligevel er der mange, der ikke kender til dine bøger”, sagde bogcafévært Allan Breckling.

“Jeg har valgt at udgive på et lille forlag i Nuuk og der er ikke mange penge til at reklamere for bøgerne. Og det er synd, fordi der er mange virkelig gode forfattere rundt omkring, som ingen kender til, selvom de er bedre en flere af de kendte”, sagde Nina von Staffeldt og tilføjer:

“Men jeg har altså danske læsere og det er jo dejligt, fordi en forfatter jo ikke bare skriver for sig selv”.

Stine Duus Pedersen fortalte, at bloggere, sangere, skuespillere og andre kendte bare kan skrive, hvad de har lyst til.

“Og det vil de store forlag hellere end gerne udgive”, sagde hun og fortalte, at for hende har det været helt fantastisk bare at få udgivet en bog.

Frosne beviser – tæt på virkeligheden

Nina von Staffeldt fortalte, at hun i krimien, Frosne beviser, har udgangspunkt i noget, som er sket eller kunne ske.

“Grønland er kæmpestort og der gemmer sig rigtigt meget i både permafrosten og historierne. Amerikanerne havde ikke kun Thulebasen men hele 11 baser i landet – og nogle af stederne har de svinet rigtigt meget. Der er et sted, hvor der er masser af olietønder, som nu ruster og lækker olie. Amerikanerne vil ikke rydde op og den danske regering ser heller ikke ud til at ville gøre noget”.

“Der er rigtig mange gennem-researchede fakta i mine bøger, men sidehistorierne er fri fantasi, men noget som sagtens kunne ske. For eksempel skrev jeg om en fisker, der trak et lig op af havet, da han fiskede efter helleflyndere – og tre måneder efter bogen kom ud, var der en fisker, som trak et lig op. Det viste sig at være en mand, der tidligere var faldet overbord fra en båd”, sagde Nina von Staffeldt.

I Pigen under gulvet af Stina Duus Pedersen bliver der skrevet om skibet Trillingen, som kæntrede i havnen i Sønderborg i ’68.

“Sodavands- og ølkapslerne kunne ikke tåle saltvand, så flaskerne blev fisket op og kørt til lossepladsen. Og selvfølgelig valfartede folk derud for at hente både øl og sodavand. Jeg gik og tænkte, at der jo kunne havde været andet, der gik til, dengang skibet sank – og det er med i min bog”, sagde Stine Marie Duus.

Vi skal tænke over vores fordomme

“Vi har mange fordomme om grønlænderne. Blandt andet om, at de drikker rigtigt meget, men det er sådan, at der meget få grønlændere, der drikker – og vi har fordomme om, at grønlandske børn i stor grad udsættes for omsorgssvigt. Men det er sådan, at når systemet i Grønland svigter, så bliver det synligt. Herhjemme er systemet stort nok til, at man lettere kan skjule svigt og fejl”, sagde Nina von Staffeldt. Hun tilføjer, at systemsvigtene på Langeland og i Tønder er værre, end de er i Grønland.

“I Grønland er der meget få indbrud og tyverier, men til gengæld en del drab og det hænger sammen med, at langt de fleste i Grønland har våben. 16-årige får en riffel, så de kan skyde sæler. Antallet af selvmord i Grønland bliver kun overgået af Japan – men heldigvis er man begyndt at gøre noget. Et team af fagfolk rejser rundt og finder løsninger på problemerne ved at arbejde med kulturen”.

Stine Duus Pedersen får langet ud af psykiatrien i sin bog.

“Der er noget galt, når hele 25 procent af dem, der indlægges i Aabenraa, de kommer igen indenfor 30 dage efter de er udskrevet. Havde det været sådan, når det handler om brækkede ben, så ville vi ikke acceptere det”, sagde Stine Duus Pedersen. Hun tilføjer, der er fundet flere penge til psykiatrien, men det ser ikke ud til at de hjælper.

En bogcafégæst, Per Madsen, som har faglig indsigt i forholdene i psykiatrien fortalte, at penge ikke kommer til at gøre nogen forskel.

“I psykiatrien i Aabenraa er der plads til 75 patienter og de bruges ikke alene af mennesker med diagnoser, men også af misbrugere, som truer med at begå selvmord og på den måde sikrer de sig gratis medicin, men optager en plads for en psykisk syg”, sagde Per Madsen.

“Og så mangler der nogen, der kan gribe patienterne, når de udskrives fra psykiatrien. Den opgave kan lokalpsykiatrien ikke klare, fordi der ikke er ressourcer. Hertil kommer, at der mangler læger, som kender patienterne, men læger i psykiatrien holder kun i kort tid”.

Denne dystre del af snakken i bogcafeen, blev afløst af en kort fortælling om, hvordan ældre i Grønland har det.

“I Grønland er der ikke plejecentre, men alderdomshjem og de ligger midt i byerne. På dem er der et personale, som sørger for, at de ældre kommer ud i naturen, hvor de for eksempel er med til at plukke bær og de ældre er en værdig del af verden.

Scenen til næste Brecklings Bogcafé sættes til september.