Borgmesteren holdt tale i Kongevejsparken

Borgmesteren på talerstolen. Foto af: Ole Kæhler


Ole Kæhler
Ole Kæhler
1. maj 2025 kl. 16:52

Læsetid: 3 minutter


Traditionen tog blev der holdt 1. maj i Kongevejsmarken – og det var FH Sønderjylland, som stod for arrangementet – og i år var de politiske partier også i parken, hvor de havde boder og tid til en snak med kommende vælgere.

Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i FOA,  Lone Bøg Jørgensen fra Dansk Socialrådgiverforening, borgmester Erik Lauritzen, Camilla Duus Smith, 1. kredsnæstforperson i Dansk Sygeplejeråd og Mette Toltstrup Ringstrøm Andersen, næstformand i BUPL Sydjylland var på talelisten – og Jan & Dusko sørgede for underholdende musik.

Borgmester Erik Lauritzen,  der lagde ud med at takke, fordi der igen var nogen, som have sat et arrangement sammen

”Om et par dage fejrer vi 80-året for befrielsen og det er bestemt værd at fejre afslutningen på verdenskrigen og enden på en række skrækkelige år og enden på et Naziregime, der enten gennem krigshandlinger eller direkte folkemord og millioner af menneskers død”, sagde borgmesteren.

”Afslutningen på krigen var også startskuddet til at lande rykke tættere sammen og lavede et værn mod krig, despoter, mod fascisme – og i Danmark fik vi Mashall-hjælp, så vi kunne genopbygge landet. Senere har vi nydt godt af fællesskabet i Europa og åbne markeder”, sagde han.

”Vi har forstået at bruge de 80 år siden krigen på at udvikle et godt og rigt samfund, som først og fremmest er bygget på den danske model, andelsbevægelsen og solidaritet. Den model har båret os gennem den ene krise efter den anden og vi er – rent faktisk – kommer styrket ud. Kan nogle af Jer huske oliekrisen med 300.000 arbejdsløse og Kartoffelkuren”?

”Og det er ikke længe siden, vi bar i stormvejr: Finanskrisen, Flygtningekrisen, Energikrisen, inflation og krig i Europa plus klimakrise. Ulykker er væltet ned de seneste 10 år – og Danmark står stadig stærkt, så stærkt, at vi er i stand til at bidrage til Ukraines kamp for vores frihed”.

”De kommende år skal kommunerne gennemføre en sundhedsreform, ældrereform, ny folkeskolelov, Grøn Trepart og en arbejdsmarkedsreform – og samtidig sørge for, at den gode udvikling ikke går i stå – og så bliver jeg bekymret, når de blå partier prøver at bilde borgerne ind, at effektiviseringer, privatiseringer og massive fyringer i den offentlige sektor vil sikre både skattelettelser og forbedringer”, sagde borgmesteren.

”Man tager alvorligt fejl, hvis man tror, det ikke har betydning, hvem der leder Sønderborg Kommune gennem, udfordringerne. Der er brug for en sikker ledelse, økonomisk ansvarlighed og gode arbejdsvilkår for medarbejderne – og jeg er glad for, at vi i Socialdemokratiet har et virkeligt stærkt kandidathold, som kan tage ansvar – og så håber jeg, at I bakker os op til og på valgdagen den 18. november”