Natten til onsdag klokken 01:30 standsede politiet en 27-årig kvinde, som kørte i bil på Grundtvigsallé og betjentene skønnede, at hun var påvirket.
Det fortæller Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi.
“Derfor blev hun narkotestet og der var udslag på amfetamin, hash og methamfetamin”, siger han.
Kvinden, som tidligere var frakendt kørekortet, blev sigtet og anholdt for kørsel uden førerret og narkokørsel.
“I forbindelse med anholdelsen blev bilen ransaget og der fandt betjentene fire gram amfetamin, 2,5 gram hash, en Ectasy-pille og 0,1 gram MDA, som blev konfiskeret og skrevet ind i sigtelsen”.
Resultatet fra en blodprøve bliver afgørende for sigtelsen for narkokørsel.