Folketingsmedlem Benny Engelbrechts 1. maj-tale:

Mojn alle sammen og tak for invitationen til at tale på denne skønne første maj, hvor vi traditionen tro markerer fællesskabet og solidariteten.

I år vil jeg bruge en del af min tale på at se ud i verden. Jeg plejer som regel at tage udgangspunkt i de nære ting i mine første maj taler. Men lige netop i denne tid har det stor betydning for det nære, hvad der sker ude i verden.

Men inden da vil jeg komme med et vigtigt budskab, som jeg håber også bliver hørt af arbejdsgiverne i vores landsdel. For i disse år er arbejdsløsheden lav – for tredje år i træk har vi en ledighed på under 3 procent. Det er historisk lavt. Mere end tre millioner danskere er i beskæftigelse. Det er historisk mange.

Men til trods for, at der er arbejdsgivere, der konstant taler om, hvor svært de har ved at rekruttere medarbejdere, så er der fortsat en udfordring, hvis man, som jeg, har rundet de 50 år.

For har man været mange år på arbejdsmarkedet og har stor erfaring og har fysikken og motivationen til at arbejde en del år endnu. Ja, så er det virkelig demotiverende at opleve arbejdsgivere, der egentlig ikke vil tilbyde nye arbejdsopgaver, alene på grund af årstallet på dåbsattesten.

Jeg ved godt, at arbejdsgiverorganisationerne pure nægter, at der skulle være en udfordring, men i den virkelige virkelighed, der opleves denne forskelsbehandling på baggrund af alder desværre jævnligt. Den lokale afdeling af Senior Erhverv her i Sønderborg kan fortælle om konkrete eksempler, der vidner om at arbejdsgivere ikke er særligt interesserede i medarbejdere med lang livserfaring.

Arbejdspladser i ferie-resortet

Så når vi i næste måned kan se frem til, at ferieressortet på Nordals indvies, så håber jeg, at der er også bliver plads til, at folk der er på min alder og ældre, får en chance for en ny karrierevej. Det samme gælder i sagens natur for alle arbejdsgivere i Sønderjylland, men når nu der skal bruges op mod 200 medarbejdere i sæsonen, ja så kunne det jo være oplagt at give plads til både unge og erfarne mennesker.

Man skal huske, at vi socialdemokrater ikke blot har sikret, at de, der har brug for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, har ret til det via Arne-pensionen, men vi har jo også sikret, at de der har kræfterne og motivationen til at fortsætte arbejdslivet efter den ordinære pensionsalder, kan gøre det uden at blive modregnet i pensionen.

Og netop derfor, skal arbejdsgiverne også huske at levere. Bare fordi en medarbejder har fejret 50-års fødselsdag, så skal man altså stadig tilbydes opkvalificering og mulighed for avancement. Og har en medarbejder mod på at fortsætte enten på fuldtid eller deltid efter den ordinære pensionsalder, ja, så er I arbejdsgivere da nogle skarn, hvis I siger nej til erfarne medarbejdere.

Krigen i Ukraine har konsekvenser

Med det sagt – og det var godt at komme af med dén lille opsang – så vender jeg tilbage til det internationale:

Når Ukraine på tredje år kæmper for deres frihed mod en russisk invasion, støtter vi dem naturligvis, fordi vi er solidariske med dem. Men vi støtter dem også og opruster samtidig vores eget forsvar, fordi de russiske aggressioner risikerer at brede sig til andre dele af Europa. Det handler altså også om os selv og vores egen sikkerhed, når vi hjælper solidarisk i Ukraine.

I de kommende år vil vi derfor også se store forandringer, der er affødt af den russisk invasionskrig i Ukraine. Der kommer for eksempel til at være flere kvinder og mænd i uniform. Også i Sønderjylland. Men vi kommer også til at se det indirekte. For eksempel når lokale virksomheder her i Sønderborg, der er leverandører til forsvaret, ansætter mere specialiseret personale.

Vi ser heldigvis også, at anseelsen for de kvinder og mænd, der yder en indsats for Danmark, stiger. Her i Sønderborg melder den lokale kompagnichef hos hjemmeværnet, at de modtager 10 nye ansøgere i kvartalet. Det er markant flere end tidligere. På landsplan er interessen for at være medlem af hjemmeværnet også steget markant.

Det skyldes naturligvis ikke mindst, at vi godt kan se truslerne omkring os. Vi skal ikke frygte en russisk invasion af Danmark i morgen, men sandheden er, at Rusland aktivt fører det, man kalder hybridkrig mod ikke bare Danmark, men store del af de europæiske lande. Det kan handle om cyberangreb, om organiseret misinformation og om forsøg på at ødelægge undersøiske kabler.

Når vi skal beskytte os mod hybridkrig, kan ikke bare hjemmeværnet, men også vores civile beredskaber både det professionelle. og de der er frivillige i brandværn og offentlige myndigheder i øvrigt spille en central rolle for at dæmme op for russiske aktiviteter. Derfor vil jeg gerne benytte denne første maj til at sige tak til de mange tusinde. der bruger noget af deres sparsomme fritid på at være en del af deres lokale brandværn eller hjemmeværnet. Det gælder både de, der kommer til i disse dage, men også I der har været med i mange år.

Hjemmeværnet blev skabt i årene efter besættelsen, og det var ikke mindst Socialdemokratiet, der var den drivende kraft for at skabe rammerne for denne del af det nationale forsvar og beredskab. Det var også i rammen af hjemmeværnet, at man så de første kvinder i uniform allerede i 1960’erne.

Dermed blev hjemmeværnet bølgebryder for ligestilling i forsvaret, og når vi i dag har Jette Albinus som tostjernet general i spidsen for NATOs kampstyrke på ca. 20.000 soldater i Letland, vidner det om en sund udvikling og indenfor forsvarets rækker.

For lad det bare være sagt ganske tydeligt, så også Liberal Alliance og MAGA-bevægelsen i USA kan høre det: Ja, kvinder kan også være soldater. Ligesom de kan spille skak og træffe de afgørende beslutninger om deres egen krop. Den sørgelige sandhed er nemlig, at den ligestilling vi har taget for givet i årtier med nogle højreorienterede kræfter, inspireret af den amerikanske MAGA-bevægelse, udfordrer den ligestilling der har gjort os til et mere lige og rigt samfund.

Derfor skal vi også turde kæmpe for mere ligestilling, ikke bare i form af lovgivning, men i lige så høj grad ved at tage debatten. Det ansvar påhviler også os mænd – vi skal også melde os ind i den værdikamp.

Meget blev anderledes efter 20. januar

Kan I huske hvordan vores hverdag så ud før den 20. januar i år?

Jeg kan i alt fald godt huske, hvor rart det var at vågne, der ved halvseks tiden og glæde mig til at læse dagens aviser, se morgennyhederne og høre P1 Morgen, mens jeg klarede mine morgenrutiner. Morgengymnastik, en god kop kaffe, et hurtigt brusebad og lidt morgenmad.

Jeg har ikke ændret mine morgenrutiner, men følelsen den har ændret sig. Jeg glæder mig ikke længere til morgennyhederne, nu er jeg mere spændt. Ja ofte direkte anspændt. For hvad i alverden har den amerikanske præsident mon sagt, mens vi har sovet?

Sandheden er, at verden er blevet et langt mere usikkert og langt mindre forudsigeligt sted, fordi den amerikanske præsident er så uforudsigelig.

Kan I også huske statsministerens nytårstale? Det er få måneder siden, men det føles næsten som en anden tid. Kan I huske hvordan hun advarede os imod trusler, vi ikke tidligere har skulle forberede os på? Beskadigelse af kabler og kritisk infrastruktur. Cyberangreb og sabotage. Hun sagde meget tydeligt, at vi europæere skulle kunne klare os selv. Hun sagde: ”Når jeg starter min nytårstale med at ridse alle disse udfordringer op. Så er det ikke for at mane et skræmmebillede frem. Tværtimod. Vi skal være realistiske. Men aldrig modløse.”

Allerede dagen efter begyndte borgerlige kommentatorer at tale om, hvordan statsministeren bare ville italesætte en krise for at fremstå som en stærk leder. De mente hun overdrev situationen. Sandheden var bare det stik modsatte. Det var i virkelig meget værre.

Kort tid efter begyndte Trump nemlig at tale om Grønland og blot 19 dage senere tiltrådte han som præsident, med alt det kaos det så i øvrigt har medført.

Statsministerens nytårstale var ikke et råb om at ”ulven kommer”, men en helt reel varsling af, at vi trådte ind i en mere usikker tid. Og det må man jo bare erkende – det var lige præcis hvad vi gjorde. Kommentatorernes negativitet forstummede hurtigt.

Heldigvis har vi en statsminister, der virkelig har erfaring med krisehåndtering og formår at holde hovedet koldt – også når den der udløser krisen i dette tilfælde er lederen af verdens mægtigste nation. Et land som vi i øvrigt har anset som vores vigtigste og nærmeste allierede siden vi sammen med USA og 10 andre lande stiftede NATO i 1949.

Vi må håbe, at amerikanerne kommer på bedre tanker, når de for alvor opdager, at høj told fører til højere priser – for amerikanerne. Vi har brug for god samhandel med USA ikke mindst af hensyn til lokale virksomheder som Danfoss og LINAK.

Når det er sagt, må vi ikke fortabe os i de trusler der lurer, men minde os selv om, at vi står i en særlig situation i vores lille land. Dansk økonomi er nemlig takket være os socialdemokrater bomstærk. Den stærke økonomi er resultatet af de sidste års ansvarlige økonomiske politik og en af verdens bedste corona-håndteringer.

Stadig penge til velfærd

Den stærke danske økonomi betyder, at vi har været i stand til at investere langt mere i forsvaret og samtidig styrke den nære velfærd.

Vi har, bare i år, løftet kommunernes økonomi med et beløb der ikke er set højere i 15 år. Det har bidraget med 3,4 milliarder kroner ekstra til kommunerne som de så har kunnet bruge til at styrke f.eks. daginstitutioner, folkeskole og ældrepleje.

Det er et skridt i den rigtige retning for et mere lige og velfungerende Danmark. For vi ved godt, at velfærden nogle steder er slidt, og det går ud over dem, som i forvejen har mindst. Med løftet vil vi signalere et vendepunkt for den nære velfærd.

I usikre tider er der brug for at stå sammen. Der er brug for at vise solidaritet. Det gør vi med den danske støtte til Ukraine, men det gør vi også ved at være solidariske med hinanden i Danmark.

Arbejdsløsheden er meget lav og beskæftigelsen er meget høj, men skal vi kunne gå i seng om aftenen uden en knude af bekymring i maven, så skal vi ikke svække vores dagpengesystem, sådan som Liberal Alliance foreslår.

Tværtimod skal vi holde fast i den forhøjede dagpengesats de første måneder af ledigheden og muligheden for uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen for dem, der har brug for hjælp til at komme videre i en ny retning. Det er med til at skabe tryghed i en usikker tid, at der er et velfungerende sikkerhedsnet.

For investeringen i et godt dagpengesystem er også en investering i danskernes tryghed ligesom investeringerne i vores fælles forsvar.

Det forstår vi, der på denne første maj hylder solidariteten og fællesskabet i modsætning til Liberal Alliance der tænker: Mig først.

Tak for ordet og fortsat god første maj!