Der er desværre blevet ødelagt et træ i Apotekerhaven og hærværket er så omfattende at træet ikke står til at redde. Træet, der er et æbletræ, har en værdi på 92.000 kroner.
Det skriver Sønderborg kommune.

Hærværk gør at træet skal fældes. Foto: Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune har anmeldt sagen og har du oplysninger til sagen kontakt politiet på 114.
Træet bliver fældet snarest, så det ikke står og skæmmer hele sommeren, hvor der kommer mange mennesker i og omkring Apotekerhaven.
Sønderborg Kommune vil plante et nyt træ i løbet af førstkommende vinter.