Jan Petersen, som har boet i Sønderborg hele sit liv er en kreativ mand, der både maler og spiller musik – og i morgen, onsdag, kommer hans første digtsamling, Dråbefanger på hylderne i Bog & Idé i Borgen.
“Jeg har skrevet digte siden barndommen og har lettere ved at udtrykke mig på skrift end i tale”, siger Jan Petersen til Nært & Nyt.
Forlaget Mellemgaard, skriver:
Dråbefanger er en intens og sanselig digtsamling om de øjeblikke, hvor algoritmen ikke kan sende kærligheden tilbage, og hvor kroppen tager sin hævn om natten. Det er poesi om kaffepletter på køkkenbordet, elektriske jag i læggene og modet til at elske med en stemme, der knækker.
Gennem støvede solstriber og våd asfalt føres læseren ind i et univers, hvor intet er glemt, og hvor selv det mest skrøbelige bærer en uventet tyngde.
Dette er ikke en bog om at finde vej, men om at turde stå stille i det, der er.
Emnerne spænder vidt
Jan Petersen fortæller, at han skriver digte om de tanker, der optager ham og når han skal have ned på papiret, så er han nødt til at sortere og forholde sig.
“Jeg slipper det indre fri og skriver meget prosa-agtigt om AI, filosoferen over krig og fred og selvfølgelig kærligheden og alt muligt fra hverdagen”, siger Jan Petersen og tilføjer, at det er første gang, han får udgivet nogle af sine digte.
“Og selvfølgelig er jeg spændt på, hvordan der bliver taget imod dem”.
Udpluk fra digtet:
Det var bedre i gamle dage – måske
Man siger, alt var bedre før
da kaffen var sort og verden var grå
Da børn legede ude i regn og sne
og ‘skærmtid’ var et vindue man kiggede ud af
Man skrev breve med sving i skriften
og fik svar uger senere –
og alligevel var det fint.
Man havde tålmodighed
eller måske bare ikke noget bedre at lave.



