Kom og se hvem der får priserne

Kom og se hvem der får priserne
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Sønderborg Vækstråd er klar med årets ti nominerede, der alle har markeret sig med stærke resultater og vækst. Virksomhederne repræsenterer et bredt udsnit af det lokale erhvervsliv – fra håndværk, service og turisme til industri og teknologi.

Med de to priser sætter Sønderborg Vækstråd fokus på virksomheder, der skaber vækst, arbejdspladser og udvikling i lokalområdet. De små og mellemstore virksomheder bidrager hver dag til et stærkt og mangfoldigt erhvervsliv i Sønderborg-området.

Fem virksomheder nomineret til Sønderborg Kometpris

Sønderborg Kometpris hylder yngre virksomheder, der har skabt markant vækst og nye arbejdspladser med afsæt i en skalerbar og levedygtig forretningsidé.

De fem nominerede

Als Kloster ApS, som har skabt et gårdhotel med restaurant og gæsteoplevelser i historiske omgivelser, der er en attraktiv destination for både lokale og turister.

Buy2Sell ApS, der giver brugt industriel elektronik nyt liv gennem opkøb, test og videresalg til kunder verden over og bidrager dermed til en mere cirkulær industri.

Egernsund & Kværs El-Service ApS – og de leverer el-tekniske løsninger til private og erhverv med kompetencer inden for blandt andet automation, styring og energioptimering.

Gorrin ApS, der har opbygget en alsidig forretning inden for anlægsgartnerarbejde, transport- og kranservice samt snerydning og saltning.

Tømrergården ApS, som er en familieejet tømrer- og snedkervirksomhed med fokus på energirenovering og tømrerarbejde til både private og erhverv.

Fem virksomheder nomineret til Sønderborg Vækstpris

Sønderborg Vækstpris anerkender virksomheder, der gennem flere år har vist vedvarende vækst, positiv indtjening og en solid økonomi.

De fem nominerede

DAMM Cellular Systems A/S – en virksomhed der udvikler og sælger avancerede kommunikationsløsninger til kritiske funktioner og det er en teknologivirksomhed, der er blevet en global spiller.

Lachenmeier Monsun A/S, som fremstiller tekniske løsninger til håndtering og transport af bulkvarer som korn, foder og biomasse til kunder verden over.

LogistikPartner ApS der hjælper virksomheder med at reducere deres logistik- og fragtomkostninger gennem grundig analyse og rådgivning.

Nissen Maskinservice ApS, som servicerer, vedligeholder og reparerer maskiner og industrianlæg og hjælper industrivirksomheder med at sikre stabil drift.

Skyways Technics A/S, der tilbyder supportløsninger for at forbedre sikker flyvning, og de vedligeholder, reparerer og laver eftersyn på fly.

Spændingen udløses den 26. november fra kl. 16

De nominerede er udvalgt på baggrund af deres økonomiske resultater og vækstudvikling. For Kometprisen indgår desuden blandt andet virksomhedens skalerbarhed, bæredygtighed og evne til at skabe en stærk og levedygtig forretning i vurderingen.

Den endelige vinder i hver kategori udvælges af et dommerpanel og de to vindere afsløres og hyldes på scenen ved Årets Business Event.

Ud over de to erhvervspriser byder programmet blandt andet på fagligt oplæg og finalen i iværksætterkonkurrencen I-PRIS, hvor fem iværksættere pitcher deres forretningsideer live på scenen.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Se programmet og tilmeld dig på Vækstrådets hjemmeside.

Kometprisen. Foto: Ole Kæhler

Læs også...  Hos Glamour by Simona blev der skålet for en ny begyndelse

GÅET GLIP AF .. ?