Parkinsons er en kronisk sygdom, der af uforklarlige årsager rammer stadig flere borgere blandt andet i Danmark. De fleste, der rammes, kender ikke noget til sygdommen, og står tit alene med sygdommen. Den manglende Dopamin til hjernen, mulighederne for medicinering og motionering af kroppens muskler volder mange udfordringer, skriver den lokale afdeling af Parkinsonforeningen.
Parkinsonforeningen har 72 ramte medlemmer i Sønderborg Kommune, men vi antager at antallet af ramte er en del højere. Den lokale bestyrelse har besluttet at indbyde ramte og pårørende til en kop kaffe, og en snak i Frivillighedens hus, hvor repræsentanter fra bestyrelsen, vil dele deres erfaring med andre ramte.
Vi vil være til stede i Frivillighedens Hus en tirsdag i hver måned – første gang 8. december – fra 15.00 til 16.30
Foreningen vil ligeledes være at træffe hver 3 måned i Gråsten eller Nordborg – tid, sted og lokalitet vil fremgå af Parkinsonforeningens hjemmeside.



