Psykisk vold er den skjulte vold

Psykisk vold er den skjulte vold
Sherin Khankan. Foto:: Peter Bjerg. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Kvindeparaplyen har i samarbejde med Sønderborg Kvinde- og Krisecenter inviteret Sherin Khankan til at holde foredrag i Frivillighedens Hus den 17. november kl. 19 – 21.

Kvindeparaplyens tema i år er ’Fra TAVSHED til TALE – psykisk vold’. Sherin Khankan har oparbejdet en omfattende erfaring i sit arbejde med psykisk voldsramte og har udviklet et 10-trins program i bogen ’Ti trin ud af psykisk vold’, som hun har skrevet sammen med Marie Brixtofte.

Sherin er grundlægger og direktør i ’Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold’, der årligt hjælper flere end 1000 voldsudsatte. De ti trin er gennemprøvet med god effekt på mere end 5000 voldsudsatte fra Exitcirklens landsdækkende terapigrupper for unge og voksne af alle køn.

Det skriver Kvindeparaplyen i en pressemeddelelse.

Psykisk vold kan antage mange forskellige former. Psykisk vold kan være tvangsbetonet kontrol kontrol, seksualiseret vold, fremmedgørelsesvold, fortsættelsesvold, følelsesmæssigt pres, jalousivold, vidnevold med mere.

I foredraget vil Sherin Khankan fortælle om psykisk vold, og hvad man kan gøre, hvis man er udsat for psykisk vold. Personer, der er udsat for psykisk vold, har brug for hjælp fra omverdenen, og derfor er foredraget også særdeles relevant for fagpersoner, frivillige og pårørende til voldsramte.

Sherin Khankan er – udover at være forfatter, grundlægger og direktør i Exitcirklen – også religionssociolog, foredragsholder, aktivist og kognitiv psykoterapeut. Hun har en cand.mag. i religionssociologi og filosofi fra Københavns Universitet. Sherin Khankan er på BBC’s liste over verdens 100 mest indflydelsesrige kvindelige pionerer og har modtaget Mathildeprisen, Hesbjerg Fondens Fredspris, Retspolitisk Forums pris ”Kafkatten” og A Hero for Humanity Award under Global Hope Coalition.

Læs også...  Pride Week bød også på Drag-Bingo

GÅET GLIP AF .. ?