Musikskolens stole skal ompolstres

Musikskolens stole skal ompolstres
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Stolene i koncertsalen i Sønderborg Musikskole skal renoveres. Stolene stammer fra bygningens opførelse i 1977 og indgår som en del af salens akustiske regulering. Ifølge Musikskolen er polstringen flere steder slidt, skumfyldet nedbrudt og enkelte sæder og ryglæn er løse.

Den samlede udgift er foreløbigt anslået til ca. 450.000 kroner, og forvaltningen foreslår, at udvalget for Kultur, Handel og Turisme prioriteres 130.000 kroner til opgaven – og politikerne tager stilling på tirsdag. Den resterende finansiering vil Musikskolen forsøge at skaffe gennem fondsansøgninger.

Koncertsalen er et centralt rum for Musikskolens undervisning, koncertvirksomhed og talentudvikling. Salen anvendes samtidig af eksterne kulturaktører og til større møder, koncerter og arrangementer. En ompolstring af stolene skal bidrage til at bevare salens funktionelle og akustiske kvaliteter samt forbedre publikumsoplevelsen.

Læs også...  Læserindlæg: Udviklingen i Guderup tager endnu et vigtigt skridt fremad

GÅET GLIP AF .. ?