Hvidt & Frit har doneret en AEG kondenstørretumbler, som kommer under hammeren til Lena Krag Schmidts Knæk Cancer-auktion, som holdes i salon Park by Mens Cut i overmorgen, onsdag.
“Jeg donerer en AEG kondenstørretumbler, fordi det er Lena Krag Schmidt, der står for auktionen og selvfølgelig også fordi, det er en god ting at støtte Kræftens Bekæmpelse”, siger Hvidt & Frit-ejer Peter Hattens til Nært & Nyt.
Der er kun ganske få ledige pladser til auktionen, så du skal være hurtig, hvis du vil være med til at byde på de mange, flotte donationer.
”Det koster 299 kroner at deltage i auktionen, og du kan glæde dig til en aften med lækker tapas fra Torve-Hallen, noget sødt til ganen og skønne vine”, siger Lena Krag Schmidt og du kan købe billet i salon Park by Mens Cut eller ved at kontakte Lena Krag Schmidt på telefon 2179 2028.



