En 35-årig mand er mandag aften fundet død i en drukneulykke ved Mjang Dam.
Det fortæller politikommissær Flemming Midtgaard.
Der er tale om en 35-årig mand, som var ved at rense op i et åløb, der løber ud i Mjang Dam, men som ikke kom hjem igen.
En helikopter blev sendt i luften i eftersøgning efter manden, og lidt før klokken 21 lykkedes det fra helikopteren at få øje på mandens amfibiefartøj, der var vendt rundt i vandet.
“En redder fra helikopteren blev hejst ned og fandt manden, som var fastklemt under køretøjet”, siger politikommissæren og tilføjer, at Arbejdstilsynet skal se på sagen.
Familien er underrettet om dødsfaldet.




