Søndag var der hele 1100 gymnaster, der sammen med omkring 100 instruktører og en masse frivillige hjælpere, som var med til Dybbøl Idræts- og Ungdomsforenings gymnastikopvisning – og som et ekstra krydder, der havde foreningen fået borgmester Erik Lauritzen til at komme og holde en kort åbningstale.
“For 105 år siden var der en rigtig stor gymnastikopvisning i skanserne og det var i forbindelse med Genforeningen – og det var forløberen til Landsstævnet, som vi skal være vært for om fire år. I har noget at glæde Jer til”, sagde borgmesteren.
Efter talen begyndte den store og flotte opvisning – og der var hele 24 hold, som skulle vise, hvad de havde øvet hele vinteren.
Her på Nært & Nyts Facebookside finder du flere billed-gallerier fra gymnastikdagen i Sydjysk Sparekasse Skansen.